Genoptagelse er i retsplejen det forhold, at en afgørelse i en retssag på ny prøves ved den samme ret, efter at alle muligheder for appel er udtømt. I civile sager er der undtagelsesvis mulighed for genoptagelse af en sag, der er afgjort af Højesteret, og af sager, hvor domfældte er udeblevet ved sagens behandling.

I straffesager kan sager genoptages, hvis der enten er nye beviser, eller det kan godtgøres, at sagen muligvis ikke har været rigtigt bedømt. Den sidste genoptagelsesgrund anvendes umådelig sjældent. Begæring om genoptagelse indgives til Den Særlige Klageret, som årlig modtager ca. 50 begæringer; genoptagelse finder sted i under 10% af sagerne. I første halvdel af 1990'erne blev to meget omtalte sager blevet genoptaget, den såkaldte Pedal Ove-sag og Roum-sagen. Genoptagelse betyder, at sagen går om igen for en landsret med nye dommere, men ikke nødvendigvis, at dommen ændres.

Helt undtagelsesvis kan der ske genoptagelse af en frifindende straffedom. Betingelserne herfor er dog endnu strengere end for genoptagelse til fordel for en domfældt; det kan fx ske, hvis der er tale om falske vidneforklaringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig