Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eventualmaksimen

Oprindelig forfatter JLu Seneste forfatter Redaktionen

eventualmaksimen, koncentrationsmaksimen, grundsætning inden for den civile retspleje, hvorefter der under behandlingen af en retssag indtræder en begrænsning (præklusion) i parternes adgang til at fremkomme med nyt processtof: De kan herefter ikke udvide nedlagte påstande, føre nye beviser eller fremsætte nye anbringender (dvs. de retlige og faktiske grunde, som de anfører til støtte for deres påstande). I dansk ret indtræder begrænsningen som hovedregel ved afslutning af sagens forberedelse. Eventualmaksimen er begrundet i ønsket om at spare tid og udgifter for parterne og for statskassen. Begrænsningen er dog ikke absolut, idet en part vil kunne fremkomme med nyt processtof, hvis modparten ikke protesterer imod det, eller hvis retten tillader det.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Lundum: eventualmaksimen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73350