bevisbyrde

Bevisbyrde er den byrde, der påhviler en part i en retssag og består i at fremskaffe bevis om et forhold; sker det ikke, kan det blive til partens skade. I civile retssager har sagsøgeren som regel bevisbyrden for de kendsgerninger, sagssøgeren påberåber sig; i straffesager er det som hovedregel anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.

Den, som påstår noget under en retssag, skal således bevise, at han eller hun har ret og har dermed bevisbyrden for sin påstand (kaldet en ”ligefrem bevisbyrde” som er hovedreglen i dansk ret), modsat et præsumptionsansvar – omvendt bevisbyrde, som undtagelsesvis gælder, fx i markedsføringsloven, hvor det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at reklamen taler sandt.