arrest (retsmiddel)

Arrest, (af fr. arrêt, af lat. ad 'til' og restare 'blive, stå tilbage'), er et foreløbigt retsmiddel til sikring af et pengekrav, som ikke kan sikres gennem foretagelse af udlæg, fx fordi kravet endnu ikke er blevet fastslået ved dom. At arrest er foretaget, betyder, at skyldneren normalt ikke selv må disponere over de arresterede aktiver, men dennes øvrige kreditorer kan foretage udlæg i dem. Arresten sikrer, at der til sin tid hos skyldneren vil være aktiver, der kan foretages udlæg i. Der kan kun foretages arrest, hvis kreditors muligheder for senere at opnå dækning ellers ville blive væsentligt forringet.

En arrest foretages på kreditors begæring af fogedretten mod sikkerhedsstillelse for et evt. erstatningskrav og skal straks følges af en justifikationssag ved de almindelige domstole. Her skal det afgøres, om arresthaveren har det påståede krav, og om arresten er lovligt udført. I ældre ret fandtes der regler om arrest på person, en slags gældsfængsel.