• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

anklagemyndighed

Oprindelig forfatter JLu Seneste forfatter Uffe Rasmussen

anklagemyndighed, offentlig myndighed, som i samarbejde med politiet varetager den retlige indsats mod strafbare handlinger. Hovedopgaven er at være anklager i straffesager. Anklagemyndigheden er hierarkisk opbygget med rigsadvokaten i spidsen og under ham statsadvokaterne og politidirektørerne. Justitsministeriet er overordnet myndighed for anklagemyndigheden med kompetence til at udstikke de generelle retningslinjer. Justitsministeriet kan endvidere gribe ind i behandling af konkrete enkeltsager, hvilket sker yderst sjældent.

I den danske strafferetspleje er der ingen skarp adskillelse mellem politi og anklagemyndighed, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at politimestrene er ansvarlige for den politimæssige efterforskning samt fungerer som anklager i de straffesager, der behandles i byretterne og Sø- og Handelsretten. Det er dog politiets jurister (politimesteren mfl.), der vurderer, om det materiale, som efterforskningen har tilvejebragt, giver et tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale.

De offentlige anklageres kompetence er opdelt, således at rigsadvokaten varetager straffesagerne ved Højesteret. Rigsadvokaten er endvidere klageinstans med hensyn til de afgørelser, som statsadvokaterne træffer vedrørende tiltalespørgsmål i 1. instans. De seks statsadvokater varetager inden for hver deres region straffesagerne for de to landsretter, som er 1. instans for straffesager af mere alvorlig karakter. De fungerer endvidere som klageinstans med hensyn til politimestrenes afgørelser om tiltalerejsning eller undladelse heraf. Politidirektørerne varetager straffesager fra deres område ved byretten og ved Sø- og Handelsretten. I straffesager, hvori der alene kan blive tale om bøde, er anklagemyndigheden i byretterne ofte repræsenteret af en polititjenestemand uden juridisk kandidateksamen.

Annonce

Anklagemyndigheden er i sin virksomhed underlagt objektivitetsprincippet, dvs. at opgaven ikke blot består i at få den eller de skyldige personer straffet, men også i at sikre, at der ikke rejses tiltale i situationer, hvori det skønnes, at den pågældende ikke vil blive kendt skyldig. Et andet udslag af objektivitetsprincippet er, at anklagemyndigheden under behandlingen af en straffesag i retten har pligt til at sørge for, at alle relevante oplysninger kommer frem — herunder også oplysninger, der taler til gunst for den tiltalte. Se også Bagmandspolitiet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Lundum: anklagemyndighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38215



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. anklagemyndighed Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik