Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Højesteret - dommenes præjudikatsværdi og dommernes rekruttering

Oprindelig forfatter Smith Seneste forfatter Redaktionen

Højesteret. Martin Nannestad Jørgensens 500 cm brede tæppe ophængt i Højesteret 1997. Vævet i ramie-hør og papirgarn. Alle garner er specielt indfarvet. Uden titel.

Højesteret. Martin Nannestad Jørgensens 500 cm brede tæppe ophængt i Højesteret 1997. Vævet i ramie-hør og papirgarn. Alle garner er specielt indfarvet. Uden titel.

I 1990'erne var der en del kritik af, at landets dommere, navnlig i Østre Landsret og i Højesteret, rekrutteredes snævert, idet mange af dommerne var uddannet i Justitsministeriet.

I de senere år er professorer og advokater blandt de udnævnte højesteretsdommere, og både i landsretterne og byretterne er der udnævnt dommere, der har været advokater.

Af hensyn til landets retsenhed, dvs. for at fremme, at et resultat bliver det samme, uafhængigt af ved hvilken dansk domstol sagen anlægges, er det vigtigt, at principielle afgørelser når helt til Højesteret.

Annonce

I Danmark har domme i et vist omfang præjudikatsværdi, dvs. at domstolen efter at have afgjort et retligt problem på en bestemt måde vil afgøre det på samme måde i efterfølgende sager. Afgørelsen vil også være vejledende for domstole i lavere instanser og vil selvfølgelig have speciel vægt, hvis den er afsagt af Højesteret.

En afgørelse er principiel i juridisk forstand, når den indeholder en afgørelse, der vil kunne lægges til grund i fremtidige sager. Sådanne afgørelser vil som oftest vedrøre lovfortolkning, men kan også vedrøre andre forhold, fx bevisbedømmelse.

Med virkning fra 1.1.2007 skal alle sager som udgangspunkt anlægges ved byretten. Det er et brud med den tidligere ordning, hvorefter en række sager af principiel karakter skulle anlægges ved landsretten som første instans.

Formålet med ændringen er bl.a. at sikre en mere hensigtsmæssig resurseanvendelse, således at landsretterne og Højesteret i højere grad kan fungere som overordnede appelinstanser, der fastlægger praksis i sager af principiel betydning. Sager af principiel karrakter vil dog fortsat kunne henvises til landsretten som første instans. Se nærmere under Domstolsreformen.

Der har ikke været tradition i Danmark, som i fx Sverige, for fyldige domsbegrundelser (præmisser) i Højesterets afgørelser. Dette er dog under stadig forandring muligvis pga. påvirkning fra de internationale domstole, specielt Menneskerettighedsdomstolen og EF-Domstolen.

Det har været foreslået, at der blev indført offentlig votering ved Højesteret, hvilket ville give et godt indblik i Højesterets opfattelser. Visse udvalgte domme kommenteres af Højesteretsdommere i Ugeskrift for Retsvæsen. Dette er dog kun få procent af rettens afgørelser.

Læs mere om Højesteret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Smith: Højesteret - dommenes præjudikatsværdi og dommernes rekruttering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95431