Selve opgøret indledtes med omfattende anholdelser og interneringer over hele landet af personer, der var mistænkt som landssvigere. Den lovgivning, hvorefter opgøret skulle finde sted, gennemførtes i Danmark efter befrielsen med tilbagevirkende kraft. Den vigtigste lov var Straffelovstillægget (lov nr. 259 af 1. juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed), der fastsatte straf for en række forbrydelser udført under Besættelsen, se Forræderiloven. Foruden drab og vold blev der fastsat straf for deltagelse i tysk krigstjeneste, angiveri, økonomisk samarbejde samt anden bistand til besættelsesmagten "ved råd eller dåd".
Lovens højeste straf var dødsstraf, der kunne idømmes i tilfælde af drab og vold, hærværk, angiveri eller forbrydelser mod staten (landsforræderi). I alt 78 personer blev dødsdømt og heraf 46 henrettet i 1946-1950. Lovens minimumsstraf var fire års fængsel. I tilslutning til Straffelovstillægget vedtoges et Retsplejelovstillæg, der blandt andet gjorde det muligt at undgå, at sagerne skulle behandles som nævningesager, og appelmulighederne blev begrænset. Som hovedregel skulle en sigtet holdes fængslet, indtil sagen var endeligt afgjort. Som et tillæg til Straffelovstillægget gennemførtes i august 1945 en særlig lov om økonomisk samarbejde med besættelsesmagten, den såkaldte Værnemagerlov.
I alt 12.877 mænd og 644 kvinder blev dømt i henhold til Straffelovstillægget og Værnemagerloven. Landssvigerkriminalitet var en forbrydelse, der overvejende blev begået af mænd, hvilket hænger sammen med, at langt den største gruppe af de personer, som blev dømt under retsopgøret, blev straffet for overtrædelse af Straffelovstillæggets § 10 om tysk krigstjeneste. Det drejede sig om 6930 mænd og 347 kvinder.
Et særligt problem under retsopgøret blev personer, der havde meldt sig til Frikorps Danmark inden den 29. august 1943, idet mange hævdede, at den daværende regerings holdning til besættelsesmagten kunne begrunde straffrihed, men det afviste domstolene. 1638 mænd blev straffet for at have udført tysk polititjeneste eller tjeneste af politimæssig karakter. 1114 mænd og 25 kvinder blev straffet for værnemageri. Når det gælder angiveri, var andelen af kvinder forholdsvis højere, idet 107 kvinder og 306 mænd blev straffet for denne forbrydelse. Ca. 50 personer straffedes som ledende nazister, men i øvrigt var det et princip under retsopgøret, at ingen skulle straffes alene for sin politiske opfattelse. Herved adskilte retsopgøret i Danmark sig fra forholdene i Norge, hvor alle, der havde været medlem af det norske nazistparti, blev straffet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.