stiftelse

Stiftelse er betegnelsen for en formue, der ved gave eller testamente er henlagt til varetagelse af bestemte formål, fx velgørende eller kulturelle, og ved udskillelse fra stifterens øvrige formue bliver en selvstændig juridisk person. Stiftelse anvendes som betegnelse for både ejendomme med friboliger for bestemte personkredse og formuer, der anvendes til pengelegater, fonde og fideikommiser.

Den idé, at en formue kan være en selvejende institution, blev udviklet af kirken i middelalderen. I løbet af 1100- og 1200-tallet blev det anerkendt, at kirkebygninger med tilhørende jorder havde status som selvstændige stiftelser og således ikke var et formuegode tilhørende grundlæggeren af kirken og dennes slægt. Det samme gjorde sig gældende med fast ejendom, som var bestemt til underhold af præster. Der opstod en række andre stiftelsesformer med tilknytning til kirken, fx hospitaler og skoler.

Efter Reformationen blev der oprettet et stort antal stiftelser, herunder stiftelser i form af bygninger med boliger for fattige (milde stiftelser) eller for medlemmer af særlige samfundsgrupper, fx håndværkerenker eller ugifte adelige kvinder. En væsentlig del af stiftelserne var oprettet til fordel for fattige og bidrog på den måde gennem lang tid til at løse et vigtigt samfundsproblem. Herudover blev der oprettet stiftelser, ofte i form af pengelegater, til fordel for skoleelever eller studenter. Andre stiftelser kunne være til fordel for kirker, præsteembeder eller medlemmer af en bestemt familie (familielegater).

Indtil 1800-tallet vedblev kirker, skoler og de fattige at være de almindeligste formål for stiftelser, og lovgivningens regler om testamenter indrømmede disse formål en særstilling. Ved Arveforordningen af 1845 ophævedes begrænsningen til disse tre formål, således at det blev muligt uden godkendelse fra det offentlige at testere til andre formål. Herved begunstigedes oprettelse af stiftelser til støtte af bl.a. kunst og videnskab.

Fra anden halvdel af 1800-tallet har stiftelsesformen også fundet anvendelse på erhvervsvirksomheder med stiftelsen som ejer eller hovedaktionær, fx Carlsbergfondet, der blev stiftet i 1876.

En lang række stiftelser er siden 1500-tallet blevet godkendt af staten ved stadfæstelse (konfirmation) af fundatsen for den enkelte stiftelse, og stiftelserne har været undergivet et løbende tilsyn fra det offentlige. I modsætning til flere udenlandske retsordener har dansk ret ikke stillet krav om, at stiftelser i forbindelse med oprettelsen skal godkendes af en offentlig myndighed.

Siden 1700-tallet er det juridiske grundlag for en række stiftelser blevet ændret, bl.a. fordi de pga. prisudviklingen ikke længere har kunnet opfylde deres formål. Ændringerne har skullet godkendes af det offentlige, fordi de indebærer en fravigelse af den gave eller det testamente, der ligger til grund for stiftelsen. Således er stiftelser med boliger blevet omdannet til pengelegater med beslægtede formål, ligesom pengelegater er blevet sammenlagt til større og mere bæredygtige legater. Almindelige lovregler om stiftelser blev gennemført med fondslovgivningen af 1984.