Sandemænd var nævninge, der oprindelig alene virkede inden for det jyske retsområde. Ifølge Jyske Lov skulle der i hvert herred være otte sandemænd, der var udnævnt af kongen på livstid. De kunne dømme i sager om alvorlige retsbrud, fx manddrab, voldtægt og hærværk, og enkelte borgerlige sager. Betegnelsen sandemænd skyldes formentlig, at de havde til opgave at finde frem til sandheden. Efter at have undersøgt sagen afgav sandemændene en udtalelse under ed, og denne udtalelse kunne efterprøves af biskop og bedste bygdemænd.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sandemænd, 1. led af gammeldansk sannændi 'sandhed'.

Christian 5.s Danske Lov fra 1683 indførte sandemænd i hele riget. De kunne dømme i visse drabssager og sager om markskel. Anvendelse af sandemænd ophørte i løbet af 1700-tallet.

Se også nævn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig