Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

overejendomsret

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Redaktionen

overejendomsret, direkte ejendomsret, lensherrens eller jordejerens ret til en ejendom.

Overejendomsret blev udviklet i middelalderlig retsvidenskab på grundlag af romerretten og fik især betydning i lensretten. I lensretten sondredes mellem overejendomsret (dominium directum), der tilkom lensherren eller jordejeren, og underejendomsret (dominium utile), der tilkom brugeren af ejendommen, fx lensmanden.

En variant af denne teori om en delt ejendomsret blev i 1600-t. udformet af Hugo Grotius i læren om dominium eminens, der gik ud på at begrunde statens ret til at gøre indskrænkninger i den private ejendomsret, fx ved ekspropriation. I dansk retsvidenskab i 1700-t. omtales denne ret som regentens overejendomsret, et begreb, som endnu anvendtes af Anders Sandøe Ørsted i 1830'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: overejendomsret i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137141