Lovbydelse var i tidligere tid et tilbud, som en person i overensstemmelse med lovens regler skulle fremsætte på tinge. Lovbydelse anvendtes især på den pligt, der påhvilede en jordejer, til på tinge at tilbyde sine slægtninge at købe den arvejord, som han agtede at sælge. Siden midten af 1500-tallet omfattede lovbydelse kun selvejerbøndernes jord og gik af brug i løbet af de følgende århundreder for endeligt at blive ophævet ved Tinglysningsloven af 1926.
I Norge svarede odelsretten i visse henseender til det danske lovbydelsesinstitut. Hvis en person ønskede at fledføre sig – opgive sin ejendom til gengæld for forsørgelse, skulle vedkommende også lovbyde sig til sine arvinger på tinge sammen med sine besiddelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.