Livgeding var i ældre ret en formue i jord eller løsøre, der var henlagt til en persons livsvarige brug; siden middelalderen gods, der var tillagt først og fremmest enkedronninger. Ifølge grevernes og friherrernes privilegier fra 1671 kunne også de tillægge deres ægtefælle et livgeding som enkeforsørgelse.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er lånt fra middelnedertysk lifgedinge, som er sammensat af lif 'liv' og gedinge 'kontrakt'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.