• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landskabslove

Oprindelige forfattere JUJ og PerAn Seneste forfatter Mads L.

landskabslove, love, der blev nedskrevet i middelalderen og gjaldt i de enkelte retsområder i de nordiske lande. Retsområderne kaldtes i Danmark land, i Norge lagdømme og i Sverige landskap eller lagsaga. Hvert område havde sit særlige ting, se lagting og landsting, der ud over at være domstol havde lovgivende magt.

I ældre retshistorisk litteratur mente man, at de ældste landskabslove formentlig er nedskrevet på privat initiativ, selvom de havde samme gyldighed som de yngre kongegivne love, fx Jyske Lov fra 1241. Denne opfattelse er ikke længere enerådende, idet adskillige bestemmelser er påvirket af kanonisk ret, ligesom flere bestemmelser må tilskrives kongelige initiativer. Kongemagtens og kirkens indflydelse er navnlig udtalt i de yngre landskabslove.

De nordiske landskabslove indeholder regler om bl.a. person-, familie- og arveret, fast ejendom, forskellige retsbrud og de beviser, som skulle føres i de enkelte sager. Hertil kommer i et vist omfang regler om kongens rettigheder. Selvom lovene afspejler samfund, hvori slægten endnu spillede en betydelig rolle, og derfor har et vist enhedspræg, er de ved emnevalg og ved løsningen af de retlige problemer præget af indbyrdes forskelle. Det beror dels på nationale afvigelser, dels på den tidsforskel, der er mellem nedskrivningen af de forskellige love.

Annonce

Danmark

Den ældste nedskrivning af retten synes at have fundet sted i anden halvdel af 1100-t.; ingen af disse oprindelige tekster er bevaret. Hvad de bevarede tekster angår, opfattes Valdemars Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov samt Skånske Lov almindeligvis som retsbøger, i modsætning til den kongegivne Jyske Lov, om end de tre førstnævnte sandsynligvis er resultater af forhandlinger mellem landsting, kirke og konge. De bevarede tekster af lovene er løbende redigeret og suppleret med nye bestemmelser i løbet af 1200-t.

Mens Valdemars Sjællandske Lov gik af brug hen imod slutningen af middelalderen, bevarede Eriks Sjællandske Lov og Jyske Lov deres gyldighed indtil Christian 5.s Danske Lov fra 1683. For Sønderjyllands vedkommende var Jyske Lov gældende, indtil den tyske civilretlige lovbog, Bürgerliches Gesetzbuch, trådte i kraft 1.1.1900. Skånske Lov gjaldt, indtil svensk ret blev indført i Skåne, Halland og Blekinge ved kong Karl 11.s brev af 20.10.1683 til Göta Hovrätt.

Norge

Det antages, at den ældste nedskrivning af Gulatingsloven fandt sted allerede i 1000-t. En ny redaktion af loven gennemførtes under Magnus 5. Erlingsson. Frostatingsloven er i sin bevarede redaktion blevet til i tiden omkring 1200. Af Borgartingsloven og Eidsivatingsloven er kun de såkaldte kristenretter bevaret, der formentlig er nedskrevet i anden halvdel af 1100-t. De fire love blev 1274 afløst af Magnus Lagabøters Landslov; med den lov blev der tilvejebragt retsenhed i Norge.

Sverige

Den ældste nedskrivning af retten fandt formentlig først sted i begyndelsen af 1200-t., og nedskrivningen fortsatte indtil begyndelsen af 1300-t. De ældste nedskrevne love er retsbøger, mens de sene lovredaktioner er blevet til på kongeligt initiativ. Lovene inddeles i to hovedgrupper, Götalovene og Svealovene.

Til Götalovene hører Västgötalagen, Gutalagen (Gotlandsloven) og Östgötalagen. Värmlandslagen er ikke bevaret, og det samme gælder Smålandsloven (Tiohäradslagen) bortset fra kirkeafsnittet (kyrkabalken). Muligvis er alle Götalovene blevet til i 1220'erne. Dog udkom Västgötalagen og Östgötalagen i nye redaktioner i 1270-90.

De bevarede redaktioner af Svealovene hidrører fra slutningen af 1200-t. og begyndelsen af 1300-t. Hertil hører Upplandslagen (1296), Södermannalagen, Västmannalagen, Dalalagen og Hälsingelagen. Loven for Närke er gået tabt.

Med Magnus Erikssons Landslov fra midten af 1300-t. blev der gennemført retsenhed i Sverige; landskabslovene blev ikke desto mindre påberåbt i retspraksis indtil omkring 1440.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Per Andersen: landskabslove i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114332