Landefred er en betegnelse, der kommer fra tysk ret, og som i middelalderen også blev udstedt af danske konger.

Det betegner dels den fred, der ifølge middelalderlig tysk ret skulle herske i de enkelte lande og andre juridiske enheder som Det Tysk-romerske Rige bestod af og i hele riget. Og dels de verdslige love eller overenskomster der var givet for at freden.

Fejde og selvtægt blev i 1495 i hele Det Tysk-romerske Rige forbudt ved lov, og denne fred blev kendt som den ewiger Landfrieden 'den evige landefred'.

I løbet af middelalderen udstedte de danske konger med rigsrådets samtykke også fredslovgivning efter tysk mønster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig