Kirkelove består af sjællandske og skånske kirkelov, det er to love for hhv. Roskilde Stift og Lund Stift fra 1170'ernes begyndelse. Kirkelovene er kortfattede og synes kun at omhandle de forhold, der tidligere havde givet anledning til uoverensstemmelser mellem kirken og befolkningen i de to stifter.

Udstedt af bisperne Absalon og Eskil

Den sjællandske kirkelov blev udstedt af biskop Absalon i 1171 og den skånske formentlig på samme tidspunkt af ærkebiskop Eskil. Kirkelovene, der er affattet på dansk, er blevet til efter forhandling mellem kirken og befolkningen i de to stifter, fordi, som det anføres i lovenes indledning, retten mellem biskop og befolkningen tidligere havde været alt for hård. Hvilken ret, der er tale om vides ikke.

Bispetiende

I lovene gav biskoppen afkald på en række bøder i henhold til kanonisk ret og anerkendte, at det verdslige bevissystem skulle anvendes i tilfælde af brud på kirkelovenes bestemmelser. Til gengæld fik biskoppen bispetiende (en tredjedel af tiendet). Kirkelovene regulerede områder, der lå i gråzonen mellem kanonisk og verdslig ret, og da de blev vedtaget, var de ikke i strid med kanonisk ret.

Kirkekampen i 1200-tallet

Kanonisk ret ændrede sig markant i 1100-tallets sidste del og den første halvdel af 1200-tallet. Ærkebiskop Jakob Erlandsens forsøg på at bringe den skånske kirkelov i overensstemmelse med kanonisk ret blev del af den kirkekamp, der strakte sig fra ca. 1254 til 1274.

Der foreligger ingen kirkelove fra de øvrige danske stifter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig