Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

justitiarius

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Mads L.

justitiarius, ældre betegnelse for visse danske embedsmænd og dommere; i middelalderen dels de personer, der dømte på Kongens Retterting, dels den kongelige embedsmand, der varetog ekspeditionerne af kongebreve, og som fra 1400-t. kaldtes rigens kansler. Under enevælden og indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 knyttedes betegnelsen justitiarius til stillingerne som formand for Højesteret, Hof- og Stadsretten, Københavns Politiret, landsoverretterne samt Kriminal- og Politiretten i København. I 1674-1758 fandtes der både en præsident og en justitiarius i Højesteret; justitiarius ledede de daglige forretninger, mens præsidenten førte et vist overordnet tilsyn med retten.

Annonce

Ordet justitiarius er afledning af latin justitia 'retfærdighed'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: justitiarius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102593