Hovedlod også betegnet i yngre tekster boslod var i ældre ret en persons andel i et formuefællesskab og særeje. I betegnelsen ligger, at andelens størrelse rettede sig efter antallet af deltagere (hoveder) i det enkelte formuefællesskab, fx det fællig, der bestod mellem familiemedlemmerne. Derudover bestod hovedlodden af den jord, som en person havde arvet. Arvet jord havde status af særeje og indgik ikke i formuefællesskaber som fx fælliget. Med tiden kom hovedlod til at betyde en persons formue i almindelighed. Se også boslodsfortabelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.