Gørsum var i ældre dansk ret tillægsbod til mandebod, dvs. bod for manddrab. Ordet gørsums anvendelse i denne sammenhæng indicerer, at tillægsboden bestod i penge og ædle metaller i modsætning til mandeboden, der pga. knaphed på penge ofte blev erlagt i fx kvæg og vadmel. Mens mandebodens størrelse var fastsat i loven, afhang tillægsbodens størrelse af udfaldet af forhandlingerne mellem den dræbtes slægt og drabsmanden eller hans slægt. Se også bøde.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet gørsum kommer af gammeldansk gørsum 'kostbarhed, speciel bøde', vist af *gørsom 'gjort, forfærdiget', af gøre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.