Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

generalprokurør

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Mads L.

generalprokurør, embedsmand, som under enevælden primært var statens juridiske konsulent. Generalprokurørembedet blev oprettet i 1660 samtidig med enevældens indførelse.

Oprindelig skulle generalprokurøren påse, at statens fordringer blev inddrevet, ligesom han skulle føre tilsyn med de civile embedsmænd. Senere skulle han tillige påse, at der intet skete til skade for statens interesser. I løbet af 1700-t. blev generalprokurørens vigtigste hverv imidlertid at afgive erklæringer i konkrete sager, inden regeringen traf afgørelser, og desuden skulle han fremkomme med forslag til nye love samt i det hele taget påpege mangler i den bestående lovgivning.

De betydeligste generalprokurører var Henrik Stampe (embedsperiode 1753-84), Christian Colbiørnsen (1788-1804) og Anders Sandøe Ørsted (1825-48). Embedet opretholdtes efter enevældens ophør, men blev ikke genbesat, da den sidste generalprokurør, Tage Algreen-Ussing, døde i 1872.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: generalprokurør i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82945