• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forordning

Oprindelige forfattere HeLin og JUJ Seneste forfatter Mads L.

forordning, lov, begreb, der bruges i dansk retshistorie og i EU-sammenhæng.

1. generel retsforskrift, der fra 1500-t. indtil Grundloven af 1849 var en af betegnelserne for de love, statsmagten udstedte. Før enevældens indførelse i 1660/61 blev forordninger udstedt af kongen og rigsrådet i forening. Med enevælden fik kongen ifølge Kongeloven eneret til at "gøre love og forordninger". Det var under enevælden uden betydning, under hvilken betegnelse en generel retsforskrift blev udstedt; udstedelsen kunne også ske som anordning, plakat eller reskript.

2. inden for EU-ret en retsakt, der regulerer et område generelt, og som uden videre og i den form, den er vedtaget, bliver en del af medlemsstaternes retsorden. I visse tilfælde vil en forordning dog skulle suppleres med nationale bestemmelser, fx straffebestemmelser. En forordning kan sammenlignes med en dansk lov eller bekendtgørelse. Se også EU - Lovgivningsprocessen på 1. søjleområdet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Lindegaard, Jens Ulf Jørgensen: forordning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78492