Foged og delefoged var en embedsmand eller betjent, der fra 1300-tallet varetog opgaver for kongen eller kirken i den regionale eller lokale administration. Også i den private godsadministration anvendtes fogeder. I 1300-1400-tallet blev lensmanden undertiden kaldt foged, men betegnelsen er dog især knyttet til mere underordnede embedsmænd eller betjente. I købstæderne blev kongens interesser varetaget af en særlig foged, der fra ca. 1400 kaldtes byfoged. I løbet af 1300-tallet blev det almindeligt, at lensmanden udnævnte en herredsfoged som repræsentant for kongen på de enkelte herredsting, og i birkerne indsatte den birkeberettigede en birkefoged, se birk. Med tiden blev fogederne den lokale øvrighed og varetog herunder den dømmendes myndighed. Betegnelsen foged anvendtes også i andre sammenhænge, fx ridefoged, ladefoged, skovfoged, eller strandfoged. Se endvidere delefoged.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet foged kommer via middelnedertysk voget fra latin (ad)vocatus 'tilkaldt'.
Ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 blev domstole og forvaltning adskilt. Herefter er betegnelsen foged (kongens foged) blevet benyttet om den dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig, der ved byretten beklæder fogedretten. Ikke-juridisk uddannet kontorpersonale kan også bemyndiges til hvervet, men kan ikke afgøre tvister. Se også pantefoged.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.