Faldsmål, også kaldet faldbøde, var i ældre dansk retssprog betegnelse for bøder af enhver art. Senere blev faldsmål alene betegnelse for de bøder, som idømtes vidner, der efter lovlig indstævning udeblev fra retten. Rettens beslutning herom betegnes fremdeles i juridisk sprogbrug som faldsmålskendelse.