Båreprøve var et bevismiddel brugt ved sjældne lejligheder ved drabssager i 1500- og 1600-tallets Danmark. Ved en båreprøve skulle en person, som var mistænkt for et drab, lægge sin hånd på liget, og hvis sårene herved begyndte at bløde, ansås den mistænktes skyld for bevist. Båreprøven blev iblandt brugt i sager, hvor der var meget tvivl om mistænktes skyld.

Båreprøven hører til de såkaldte gudsdomme, dvs. beviser, hvis gennemførelse forudsætter en guddommelig indgriben.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig