Broderloddet var del af den arveretlige ordning i ældre dansk ret, hvorefter en broder arvede dobbelt lod i forhold til en søster.

Ordningen havde sin oprindelse i landskabslovene og videreførtes med Christian 5.s Danske Lov fra 1683. I Skånske Lov og de sjællandske love var kønsuligheden kun gældende, når søskende arvede deres forældre, mens kvinder altid tog halv lod i forhold til mænd i arvedelinger i Jyske Lov. Det jyske princip blev dominerende i hele riget i senmiddelalderen og blev også ført ind i Danske Lov.

Arveforordningen af 1845 ophævede broderlod i sidelinjerne, dvs. de slægtninge, der nedstammer fra afdødes forældre, bedsteforældre, oldeforældre etc. Med lov af 29. december 1857 blev det bestemt, at mand og kvinde også i den nedstigende linje — afdødes børn, børnebørn etc. — skulle arve lige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig