Magnus Erikssons Bylov er en svensk lov, der blev udarbejdet i perioden 1350-1360 på foranledning af Magnus Eriksson, konge af Norge og Sverige.
Loven byggede til dels på ældre svenske byretter, Landsloven og på tysk, nærmere bestemt lybsk, stadsret. Loven kom til at gælde som en fælles stadsret for samtlige svenske byer. På samme tid udarbejdedes en landslov, Magnus Erikssons Landslov, som også kom til at bære kongens navn.
Byloven var gældende, indtil Sveriges Rikes Lag trådte i kraft i 1734.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.