Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ydelsestid

Oprindelig forfatter MBrA Seneste forfatter Redaktionen

ydelsestid, handlingstid, juridisk betegnelse for det tidspunkt, hvor en skyldner har pligt til at præstere sin ydelse. Er ydelsen en pengeydelse, tales der undertiden om betalingstiden. Ydelsestiden falder ofte sammen med forfaldstiden, der alene angiver den tidsmæssige betingelse, men ikke tager højde for, om betalingspligten fx forudsætter, at påkrav er fremsendt. Forfaldstiden og ydelsestiden falder fx sammen i de tilfælde, hvor skyldneren har forpligtet sig til at erlægge ydelsen på en bestemt dato uden forudgående påkrav.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Bryde Andersen: ydelsestid i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183534