Ond tro er et juridisk udtryk for den viden, en part har eller efter gældende uagtsomhedsnormer burde have haft om et bestemt forhold. En række retsregler og retsgrundsætninger fastslår, at en parts onde tro om fx andres kolliderende rettigheder afskærer muligheden for at opnå disse rettigheder.

Efter aftalelovens § 32 medfører ond tro hos løftemodtageren f.eks., at en part ikke er bundet af sin fejlskrift. Sætter man således en bil til salg med prisskiltet "en krone" bør enhver kunne indse, at der er tale om en fejlskrift, medmindre der i forretningen skiltes med "sindsygt lave priser", "alt skal væk" eller lignende.

Lovgivningen tager i visse tilfælde stilling til, hvornår ond tro skal foreligge. Ved aftaler om køb eller pantsætning af fast ejendom er det fx afgørende, hvornår aftalen anmeldes til tinglysning, jf. Tinglysningsloven § 5; se også god tro.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig