• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mortifikation

Oprindelige forfattere Greveog HHVag Seneste forfatter Redaktionen

mortifikation, (af lat. mortificatio, af mortificare, af mors 'død', gen. mortis, og afledn. af facere 'gøre'), inden for juraen det forhold, at noget erklæres "dødt og magtesløst". Har fx en ejer af et pantebrev mistet det, kan han ved dom få pantebrevet mortificeret; mortifikationsdommen legitimerer ham til at inddrive fordringen, som om han endnu havde pantebrevet. Også rettigheder over fast ejendom, fx servitutter og brugsrettigheder, kan mortificeres; det kan blive aktuelt, hvis ejendommens ejer mener, at de pågældende rettigheder ikke længere består.

Inden for strafferetten tales der om mortifikation af ærekrænkelser, dvs. at retten i en injuriesag fastslår, at en ærekrænkende påstand er ubeføjet. Hvis A siger, at der cirkulerer et rygte om, at B har begået underslæb, skal A bevise, at B faktisk har begået underslæb; det er ikke nok at bevise, at der findes et rygte om det. A kan endvidere tilpligtes at betale omkostningerne ved offentliggørelse af mortifikationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Greve, Hans Henrik Vagner: mortifikation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127733