modregning

Tvungen ikke-konneks modregningsafgang er, at hovedkrav og modkrav ikke udspringer af det samme retsforhold, fx kreditkøb af en bil, samt køberetlige mangler ved købet af en anden bil hos samme bilforhandler.

Det kræves ved tvungen ikke-konneks modregningsafgang, at 4 betingelser skal være opfyldt (kumulative):

1. Fordringerne er komputable, dvs. udjævnelige: Man kan ikke modregne en skyld i æbler med et krav på pærer. Derfor spiller modregning i praksis kun en rolle ved pengebeløb. Kravene behøver ikke at være lige store, for at tvungen modregning må gennemføres. Blot kravene er delelige, må der modregnes over for en hovedfordring, der er større end modfordringen, og modregnes med en modfordring, der er større end hovedfordringen.

2. Dernæst kræves det som hovedregel, at gælden består mellem de samme personer, såkaldt gensidighed. Modregning må kun ske, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav på hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.

3. Endvidere kræves det, at kravene er afviklingsmodne, at forfaldstiden er kommet for modfordringen, og at den, der modregner, har ret til at præstere hovedfordringen.

4. Endelig, at modkravet er retskraftigt: At modkravet skal være retskraftigt betyder, at modfordringen ikke må være bortfaldet, fx ved "forældelse" eller "præklusion": En ret kan ophøre ved præklusion, hvis retten ikke gøres gældende rettidigt fx en kreditors krav, når der indrykkes et præklusivt proklama i et dødsbo. Hvis modfordringen er bortfaldet, er modregning udelukket.

Modregning giver anledning til særlige problemer, når indehaveren af hovedfordringen kommer under konkursbehandling mv. Konkursloven indeholder særlige regler om modregning og giver under visse betingelser hjemmel for at omstøde gennemførte modregninger.

• komputabilitet
• tilbageholdsret
• penge