Mangel er i obligationsretten en form for misligholdelse, der består i, at en ydelse ikke svarer til, hvad der er aftalt eller med rette forudsat af modtageren.

Købelovens mangelsregler

Det juridiske mangelbegreb er som udgangspunkt ikke lovreguleret, dog indeholder Købeloven for forbrugerkøbs vedkommende dels en almindelig mangeldefinition, dels nogle specielle regler, som giver forbrugerne en særlig beskyttelse. Et udgangspunkt er, at salgsgenstanden skal være i overensstemmelse med det aftalte.

Efter Købelovens § 76, stk. 1 foreligger der en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Efter Købelovens § 77, stk. 2, kan køberen påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis
  1. genstanden ikke svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden , eller
  2. sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på salgsgenstandens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab .
Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er blevet rettet senest ved indgåelsen af aftalen. Det er først og fremmest en konkret vurdering af en aftale, som afgør, om der foreligger mangler. I vurderingen indgår en bedømmelse af de fundne fejl. Ikke enhver fejl ved ydelsen kan betegnes som en mangel; fx må en køber af en brugt bil være indstillet på, at forskellige dele er slidt, og at der kan forekomme fejl, som man ikke finder ved nye biler. Sådanne fejl er ikke mangler, medmindre det fremgår af købsaftalen, at der ikke må være sådanne fejl ved bilen. Nye varer derimod, som er led i en større produktion, skal, hvis ikke andet er aftalt, leve op til almindelig god standard. Den aftalte pris er ofte vigtig, når det skal afgøres, om en fejl er en mangel.

Er der omvendt ikke tale om nogen mangel, eksempelvis ved en klart synlig skavank ved salgsgenstanden, kan der i så henseende ikke tales om kontraktbrud, ligesom der ej heller kan blive tale om anvendelse af misligholdelsesbeføjelse(r).

Hvis sælgeren har taget et (gyldigt) konkret forbehold vedrørende bestemte specificerede (positive eller negative) egenskaber ved salgsgenstanden, bør det kontraktvilkår naturligvis indgå i den efterfølgende samlede mangelsvurdering. Anderledes når det gælder sælgerens manglende mulighed for at påberåbe sig almindelige (generelle) forbehold, jf. forbuddet mod generelle ansvarsforbehold overfor forbrugeren i Købelovens § 77, stk. 1.

Er en ydelse mangelfuld, kan modtageren under visse betingelser rejse forskellige krav, såkaldte mangelbeføjelser, mod den, der har præsteret ydelsen, fx kræve gratis reparation, kaldet afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen, ophævelse af kontrakten eller erstatning. For løsørekøbs vedkommende findes reglerne i Købeloven; bl.a. er adgang til at klage over mangler normalt begrænset til to år efter varens modtagelse, medmindre sælgeren har garanteret for varen i længere tid. De fleste af Købelovens regler om mangler kan ikke fraviges til skade for forbrugerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig