licitation

Licitation forekommer i to hovedformer: offentlig licitation, også kaldet åben licitation, hvor opfordringen til at afgive tilbud rettes til en ubestemt kreds (fx ved annonce i pressen), og indbudt eller begrænset (bunden) licitation, hvor opfordringen rettes direkte til en bestemt kreds, som udbyderen har udvalgt (evt. efter en forudgående prækvalifikationsrunde).

Over visse beløbsgrænser skal der ske EU-licitation af det offentliges anskaffelser vedrørende varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, fx anlæggelsen og bygningen af Storebæltsforbindelsen, samt af private og offentlige anskaffelser inden for vand- og energiforsyning, transport og telekommunikation. Formålet er at sikre en fri, ikke-diskriminatorisk udveksling af ydelser gennem en udbudsprocedure, som giver virksomheder i alle EU-lande mulighed for at deltage. De EU-direktiver, der danner grundlag for reglerne, indeholder detailregler om fremgangsmåden, vurderingskriterierne med videre. Beløbsgrænsen, også kaldet tærskelværdien, for offentlige bygge- og anlægsarbejder var ca. 38 mio. kr. (2014).

Med virkning fra september 2001 er den tidligere Licitationslov afløst af Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren — kendt som Tilbudsloven med senere lovændringer. Lovens formål er at øge gennemsigtigheden omkring tildelingen af ordrer og forenkle regelsættet. Gennemsigtigheden øges ved at kræve vægtning af underkriterier og at præcisere begrundelsespligten.

Den gældende lov giver generelle regler om fremgangsmåden ved en licitation. Medmindre udbyderen annullerer licitationen, skal ordren — alt i overensstemmelse med de konkrete licitationsbetingelser — enten tildeles den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. Ved udbud under henvisning til sidstnævnte tildelingskriterium, skal ordretildelingen ske under hensyntagen til forskellige underkriterier, som kan variere efter den pågældende ordre, fx pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi og påvirkning af miljøet.

Det skal i licitationsbetingelserne altid anføres, hvilket tildelingskriterium der anvendes. Er tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, skal underkriterierne være anført — så vidt muligt i prioriteret (og vægtet) rækkefølge. Loven giver ligeledes visse regler om udbyderens ret til at forhandle vilkårene for arbejdet efter licitationstidspunktet.

Såfremt tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen således inden for visse nærmere rammer forhandle modtagne bud, medmindre der i licitationsbetingelserne er givet afkald herpå. En betingelse for her at forhandle er dog, at udbyderen senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere har fået oplyst, hvilken procedure der vil blive fulgt.

Forhandlingerne må i øvrigt ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at tildelingskriterierne ændres. Ved udbud med kriteriet den laveste pris må alene forhandles med lavestbydende tilbudsgiver.