Hensigtserklæring, letter of intent, er en erklæring uden almindelige retsvirkninger i dansk ret i modsætning til en viljeserklæring. Indeholder en hensigtserklæring et løfte, er dette dog normalt bindende. Hensigtserklæringer anvendes som oftest, når man ikke ønsker direkte at forpligte sig, men alligevel som en slags gentlemens agreement er indstillet på at ville gøre noget.

Ved et såkaldt letter of awareness erklærer en ejer af et selskab over for selskabets bank, at denne vil følge selskabets forhold uden dog direkte at love at skyde yderligere penge ind, hvis forventningerne til selskabet ikke indfries.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig