Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

franchising

Oprindelig forfatter MBrA Seneste forfatter Redaktionen

franchising, systemfranchising, metode til distribuering af forretningskoncepter. Mod betaling af et løbende vederlag, en franchiseafgift, stiller en franchisegiver det konkrete forretningskoncept med knowhow og immaterialrettigheder mv. til rådighed for franchisetageren.

Ordet franchising kommer fra engelsk, af franchise.

Gennem franchising kan franchisegiveren udvide en profitabel og arbejdskrævende virksomhed uden at investere den kapital og præstere den arbejdskraft, der ville være forbundet med selv at skulle stå for den daglige drift. Franchising er særlig udbredt inden for dagligvareområdet og på markedet for fastfood, fx McDonald's og Burger King.

Aftaler om franchising minder på mange måder om licensaftaler vedrørende knowhow og varemærker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Bryde Andersen: franchising i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79238