Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

denunciation

Oprindelig forfatter PM-H Seneste forfatter Redaktionen

denunciation, (eng., af lat. denuntiatio 'meddelelse', af denuntiare 'meddele'), underretning, meddelelse til en skyldner om, at kreditor har overdraget fordringen til en anden. Den nye kreditor skal som hovedregel underrette skyldneren om overdragelsen for at sikre sig, at transaktionen respekteres af den oprindelige kreditors kreditorer samt af de eventuelle personer, som i god tro erhverver samme fordring ved aftale med den oprindelige kreditor.

Denunciation sikrer tillige den nye kreditor mod, at skyldneren frigøres ved betaling til den oprindelige kreditor. Se også gældsbrev og procesunderretning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Møgelvang-Hansen: denunciation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63234