Selvhjælpshandlinger, arbejde, som en forvaltningsmyndighed udfører eller lader udføre, fordi det ikke er udført af den private fysiske eller juridiske person, som efter loven havde pligt til at udføre den pågældende handling. Efter Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven kan miljømyndigheden iværksætte selvhjælp uden forudgående dom, men medmindre der foreligger overhængende fare, skal der først meddeles et påbud og gives en frist til at opfylde påbuddet. Myndighederne får kun godtgjort udgiften til selvhjælp fra den forpligtede, hvis denne har handlet ansvarspådragende. Efter Planlægningsloven kan selvhjælp ikke gennemføres uden forudgående dom, ligesom der kræves forudgående retskendelse, for at myndigheden kan få adgang til ejendommen.