miljøafgift | lex.dk – Den Store Danske

Miljøafgift, begreb, der benyttes synonymt med grøn afgift, men ikke har et helt fast indhold. Finansministeriet har defineret miljøafgifter som "enhver afgift, der nedbringer miljøbelastningen i retning af et tilstræbt mål [...], uanset om den også opfylder andre formål". Miljøstyrelsen har i en studierapport derimod lagt vægt på, at miljøafgifter enten modsvarer skadevirkninger på miljøet eller modsvarer udgifterne til at forebygge skadevirkninger.

Som instrument har miljøafgifter udspring i økonomisk teori, ifølge hvilken afgiften skal sikre, at det koster noget at forbruge eller ødelægge de "gratis frie goder", de såkaldte miljøeksternaliteter. Gennem afgiften gøres miljøpåvirkninger til en omkostningsparameter i produktion og forbrug på linje med andre udgifter. Afgiften bør efter nyere teori sættes så højt, at uoprettelige og alvorlige skadevirkninger på miljøet undgås. Miljøafgifter adskiller sig fra gebyrer på fx affald ved, at afgiften ikke udgør betaling for en ydelse. I juridisk og økonomisk teori har der siden midten af 1980'erne været voksende tilslutning til anvendelse af miljøafgifter som supplement eller alternativ til den administrative regulering; siden 1993 er miljøafgifter blevet en væsentlig del af dansk miljøpolitik.

Miljøafgift anvendes som betegnelse for afgift på landbrugets kvælstofforbrug, på indvinding af råstoffer, på drikkevand, på udledning af spildevand, svovldioxid- og CO₂-forbindelser samt på salg af engangsemballage, sprøjtemidler, klorerede opløsningsmidler og CFC-gasser.

For affald opkræves et miljøgebyr, der går til dækning af de kommunale udgifter til affaldsbehandling. Miljøgebyret suppleres af en differentieret affaldsafgift, dvs. en miljøafgift. Deponering, dvs. henlæggelse på losseplads, er pålagt højeste afgift, forbrænding med ingen eller meget lav energiudnyttelse den næsthøjeste, mens affald, der anvendes som brændsel til kraft- eller varmeproduktion, er pålagt den laveste afgift. Genanvendelse og genindvinding af affald er derimod afgiftsfri.

Økonomi

Miljøafgifter fastsættes ideelt således, at der er balance mellem omkostningerne ved at reducere forureningen og de fordele, som opnås ved reduktionen. I forhold til traditionel administrativ regulering har miljøafgifter tre fordele: De sikrer, at miljømæssige mål realiseres til de lavest mulige omkostninger, de tilskynder til udvikling af ny og renere teknologi, idet investeringer i en sådan teknologi belønnes med et afkast i form af reduceret afgiftsbetaling, og de forskyder efterspørgslen over mod mere miljøvenlige varer og har derfor en langsigtet virkning på strukturen i økonomien.

Introduktion af miljøafgifter kan også være motiveret af ønsket om at opnå et skatteprovenu. I forbindelse med "grønne" skattereformer i en række lande har det været fremført, at provenuet fra miljøafgifter kunne anvendes til at nedbringe andre forvridende skatter. Dermed opnås både en miljøforbedring og en gevinst ved at reducere de forvridende og dermed tabsgivende skatter.

Da miljøafgifter kan reducere virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder, er en international koordination af politikken væsentlig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.