Kvotedirektivet er et EU-direktiv om grænser for virksomheders udledning af drivhusgasser. Direktivet trådte i kraft i 2005. Det er et vigtigt fælles virkemiddel til at reducere udledning af drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde i EU og dermed opfylde EU's klimaforpligtelser i forhold til Kyotoprotokollen.
Kvotedirektivet indebærer, at der åbnes for handel med CO2-kvoter, hvor kvoterne fordeles efter en national allokeringsplan, der skal godkendes af Europa-Kommissionen. Kvoteordningen omfatter omkring 12.000 virksomheder over en vis størrelse inden for el- og varmeproduktion, olieraffinering, metal-, mineral-, glas-, papirmasse- og papirindustri i EU. Virksomhederne modtager gratis kvoter, men får generelt tildelt færre kvoter, end de antages at have behov for. Dermed får kvoterne en pris, og det koster noget at bruge dem. Kvoteordningen er fleksibel på den måde, at der gennemføres reduktioner, når det er den billigste mulighed, mens der købes kvoter, når det er mere hensigtsmæssigt. Tilsvarende kan overskydende kvoter sælges på markedet. EU-Kommissionen har hentet en del inspiration til kvotedirektivet i det danske CO2-kvotesystem, der blev indført fra 2001.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.