Jagtfredning, fredning af vildtbestanden for at beskytte den mod jagt. Baggrunden for danske og internationale regler om jagtfredning er, at vildtets levesteder, dvs. skove, vådområder og andre udyrkede områder, reduceres som følge af byudvikling, afvanding, opdyrkning mv. Vildtbestanden er også truet dels af landbrugets driftsmetoder, bl.a. benyttelsen af sprøjtemidler, dels af nye jagtmetoder med henblik på massefangst og et stigende antal jægere.

Ifølge den danske Lov om jagt og vildtforvaltning fra 1993 må der kun drives jagt på vildt, som er beskyttet af fastsat jagttid; visse sjældne vildtarter er helt fredet. Jagttiden fastsættes således, at der ikke drives jagt i vildtets yngle- og æglægningstid. Endvidere beskyttes vildtarter med lavt bestandsniveau mod jagt ved oprettelse af vildtreservater, hvori jagt og færdsel begrænses. Endelig indeholder loven forbud mod visse jagt- og fangstmetoder.

Det erkendes i stigende omfang, at vilde pattedyr og fugle ikke kan fredes alene ved nationale forholdsregler, men at også en indsats på internationalt plan er nødvendig. Ramsarkonventionen af 1976 om beskyttelse af vådområder og Bernerkonventionen af 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter m.m. indeholder således begrænsninger i adgangen til at jage pattedyr og fugle.

Flere EF-direktiver indeholder regler om udpegning af områder til beskyttelse af vilde fugle, dyr og planter, se EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Habitatdirektivet. I disse områder kan jagtforbud eller -begrænsning komme på tale. Direktiverne gennemføres i dansk ret ved Lov om jagt- og vildtforvaltning, Naturbeskyttelsesloven og Planlægningsloven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig