Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

affald - mængder i Danmark

Oprindelig forfatter Pagh Seneste forfatter Redaktionen

Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik blev der i 2008 frembragt 15,6 mio. t affald i Danmark, hvoraf husholdningerne stod for 3,7 mio. t. eller knap 1434 kg pr. indbygger. Dagrenovationen udgjorde 2008 1,7 mio. t.

Den øvrige affaldsmængde stammer fra private og offentlige virksomheder med flg. fordeling: service 2,2 mio. t, industri 1,6 mio. t, byggeri og anlæg 6 mio. t og renseanlæg og slagger 2 mio. t (2008).

Samlet går 69% af det danske affald til genvinding, 23% til forbrænding og 7% til deponering. Af husholdningsaffaldet genanvendes 41%, heraf dagrenovation dog kun 12%, mens industren fx genanvender 60% og byggeri og anlæg genanvender hele 95% (2008).

Annonce

Ca. 10% af affaldet eksporteres, men importen af affald til Danmark svarer til ca. 2% af den samlede affaldsproduktion (2008).

Læs videre om affaldsudviklingen i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Pagh: affald - mængder i Danmark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33440