Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landbrugsloven

Oprindelige forfattere HWu og Pagh Seneste forfatter Redaktionen

Landbrugsloven, Lov om landbrugsejendomme, regler, der regulerer jordbrugets ejendoms- og bedriftsstruktur, dyrkningsjordens udnyttelse og ejerforholdene i jordbruget. Loven er fra 2004 og afløste den tidligere landsbrugslov fra 1967, der havde været ændret mange gange. Loven har bl.a. til formål at værne dyrkningsjorderne mod bymæssig bebyggelse og sikre rationelt drevne og konkurrencedygtige bedrifter. Loven stiller krav om, at driftslederen skal bo på ejendommen og drive denne jordbrugsmæssigt forsvarligt, samt at ejendommens jorder ikke må anvendes til andet end jordbrug, dvs. landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole o.l.

I overensstemmelse med traditionel jordbrugspolitik, der går tilbage til 1800-t., tilstræber Landbrugsloven at bevare selvejet, dvs. en form for besiddelse, hvor ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen for egen regning. Loven søger endvidere at bevare en bred variation af ejendomme i dansk jordbrug samt at modvirke en for stærk koncentration af dyrkningsjorden på nogle få ejeres hænder. Loven indeholder derfor begrænsninger i adgangen til at sammenlægge, samdrive og forpagte landbrugsejendomme. Efter Landbrugsloven skal erhververen have bopæl på den landbrugsejendom, som han erhverver, eller på en anden landbrugsejendom, som han måtte eje, men der verserer (2006) en sag ved EF-Domstolen om lovligheden af dette bopælskrav. I visse tilfælde skal ejeren tillige opfylde et krav om landbrugsmæssig uddannelse; selskabseje er kun tilladt i begrænset omfang.

Under hensyn til strukturudviklingen i landbruget valgte Folketinget med Landbrugsloven fra 2004 at lempe areal- og antalsbegrænsninger ved erhvervelse og forpagtning af landbrugsejendomme, således at der frit kan ske samdrift af landbrugsejendomme, når de ejes eller forpagtes lovligt. Med Landbrugsloven fra 2004 blev bestemmelserne i den tidligere landbrugslov om forsvarlig landbrugsmæssig drift udskilt til en særlig lov om drift af landbrugsjorder. Tilsvarende blev de såkaldte harmonikrav, hvorefter husdyrbesætningers størrelse udløser et arealkrav til udbringning af husdyrgødning, overført fra Landbrugsloven til anden lovgivning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Wulff, Peter Pagh: Landbrugsloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114203