seksualkriminalitet

Seksualkriminalitet betegner forskelligartede former for seksuel eller seksuelt farvet adfærd, der er strafbar, fordi den er karakteriseret ved tvang eller udnyttelse, fx voldtægt og incest, eller støder den almindelige moral- eller sædelighedsfølelse, fx blufærdighedskrænkelse. Det har varieret gennem tiderne og fra samfund til samfund, hvilke handlinger der er kriminaliserede.

Straffeloven kap. 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden omfatter strafbare handlinger af seksuelt indhold eller med seksuelt formål. Strafbarheden beror ofte på, om gerningsmanden har anvendt vold, trusler om vold eller anden ulovlig tvang som fx i reglerne om straf for voldtægt. Men selvom der ikke udøves vold eller tvang, er det strafbart at udnytte en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed og at udnytte en persons sindssygdom til at opnå et seksuelt forhold. En tilsvarende regel gælder for ansatte på institutioner i forhold til personer, der er optaget på institutionen.

Seksuelle forhold til børn og unge kan være strafbare, selvom der ikke udøves vold eller tvang. I Danmark er den seksuelle lavalder ifølge Straffeloven § 222, stk. 1 som hovedregel 15 år. Seksuelt forhold til et barn under denne alder er strafbart for den anden part; samtykke fra barnet medfører ikke, at forholdet er straffrit. Der gælder en særlig aldersgrænse på 18 år for samleje med adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn. Denne regel gør det også strafbart for en lærer at have seksuelt forhold til sin elev under 18 år. Seksuelt forhold til et biologisk barn eller barnebarn og mellem søskende er strafbart som incest efter Straffeloven § 210 uanset parternes alder.