Offentlig forargelse, krænkelse af en ubestemt kreds af personer ved uterligt forhold. Det er strafbart ifølge Straffeloven § 232, der i øvrigt omfatter blufærdighedskrænkelse, fx at foretage seksuelle handlinger af en vis grovhed i overværelse af andre personer, der ikke har givet samtykke. At færdes nøgen på en offentlig strand anses ikke længere for en adfærd, der er egnet til at vække offentlig forargelse, og denne del af bestemmelsen anvendes næppe længere i praksis.