medlidenhedsdrab

Medlidenhedsdrab er en form for aktiv dødshjælp, såkaldt eutanasi, og det er strafbart.

• Foretages et medlidenhedsdrab efter den syges frivillige og utvetydige begæring, er der tale om drab efter begæring, som efter Straffeloven § 239 har en lavere strafferamme end forsætligt manddrab.
• Foretages et medlidenhedsdrab uden den syges samtykke eller mod dennes vilje, foreligger der ufrivillig eutanasi.
• Er den dræbte pga. stærkt svækket mental tilstand ude af stand til at tage stilling, foreligger der ikke-frivillig eutanasi.

I de to sidste tilfælde, som falder ind under Straffeloven § 237 om forsætligt manddrab, er der ikke fastsat særlig lempelige strafferammer, men der kan efter omstændighederne være grundlag for strafnedsættelse eller anvendelse af betinget dom.

Straffri er derimod passiv dødshjælp. For en læge er det således ifølge sundhedsloven tilladt at anvende lindrende midler, fx et morfindrop, hvis det er nødvendigt for at afhjælpe en uafvendeligt døende patients lidelser, selvom det kan betyde en fremskyndelse af dødstidspunktet. Der eksisterer et gråzoneområde mellem denne form for passiv dødshjælp og aktiv dødshjælp, idet den efterfølgende juridiske bedømmelse er afhængig af, hvad der kan dokumenteres om lægens motiver. En læge er også beføjet til at undlade en behandling, som kun kan udskyde dødstidspunktet.

Patienters selvbestemmelse med henblik på situationer, hvor de ikke længere selv er i stand til at tage stilling, kan komme til udtryk i et livstestamente.

• medicinsk etik
• dødshjælp
• drab
• død
• selvmord