Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

afpresning

Oprindelig forfatter GTN Seneste forfatter Redaktionen

afpresning, berigelsesforbrydelse, hvorved gerningsmanden ved trusler forsøger at tvinge ofret til at yde sig selv eller andre en økonomisk fordel. Afpresning sker ofte ved at true med at røbe forhold fra ofrets privatliv, ved at true med vold eller ved at true med fortsat at berøve en person med tilknytning til ofret sin frihed, kidnapning. Trues der med øjeblikkelig vold, er forholdet ikke afpresning, men røveri. Trues der med at anmelde eller røbe et begået strafbart forhold, er der ikke tale om afpresning, hvis der er et rimeligt forhold mellem det, der trues med, og det strafbare forhold: Truer fx en voldtaget kvinde gerningsmanden med politianmeldelse, hvis han ikke betaler en rimelig erstatning, er det ikke afpresning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Toftegaard Nielsen: afpresning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33638