voldskriminalitet

Unge udsættes langt oftere for vold end ældre, og mænd noget oftere end kvinder. En stor del af volden sker i forbindelse med alkoholindtagelse. Ofre for vold begår meget oftere vold end mennesker, der ikke har været udsat for vold. Der kan være tvivl om voldsudviklingens retning over et kortere åremål, men set i et langtidsperspektiv er dagligdagen for den almindelige borger i nutidens danske samfund langt mindre præget af fysiske aggressioner end tidligere. I det traditionelle landbrugssamfund var mænds vold over for deres hustruer, læreres vold over for elever mv. betydelig mere omfattende. Det kan derfor virke paradoksalt, at der i dag fokuseres så meget på vold, men baggrunden er, at vold fordømmes mere og anses for mere frygtindgydende end tidligere. Disse ændrede holdninger er årsagen til, at volden er blevet mindre udbredt, men det er også baggrunden for, at volden oftere anmeldes til politiet, at straffene skærpes, at medierne giver volden mere plads, og at politikerne placerer bekæmpelse af volden højere på den samfundsmæssige dagsorden end før.

De tre dominerende voldstyper er stump vold, skarp vold og skud. Stump vold er langt den hyppigste og opstår ved stød mod stumpe genstande eller slag med stumpe genstande. Stump vold kan medføre hudafskrabninger, blødninger, kvæstningssår, kvæstelser, sønderrivninger, ledskred, knoglebrud og organbristninger. En særlig form for stump vold er vold mod halsen i form af sammentrykning med hænderne (kværkning, se kvælning) eller sammentrykning ved omsnøring (strangulation). Skarp vold forekommer som stiksår, snitsår og huglæsioner; den væsentligste følge er blødning. Skudlæsioner kan fremkaldes af våben med et enkelt projektil (pistol, revolver og riffel) eller med mange projektiler (haglvåben). De sværeste følger ses efter skudlæsioner i hovedet og kroppen, især brystkassen med hjertet, de store, centrale blodkar og lungerne.