Mentalundersøgelse, mentalobservation, psykiatrisk undersøgelse, der foretages i strafferetsplejen, når der pga. sagens omstændigheder, fx en forbrydelses grovhed eller beskaffenhed, er grund til at formode, at en sigtets mentale tilstand afviger fra det normale på en sådan måde, at det kan være af betydning for sagens afgørelse.

Hvis den sigtede ikke samtykker i, at der kan foretages en mentalundersøgelse, eller sker undersøgelsen under en indlæggelse, kræves der ifølge Retsplejeloven § 809 en retskendelse.

Den undersøgende læge vil som oftest udtale sig om den sigtedes tilstand på det formodede gerningstidspunkt og på tidspunktet for undersøgelsen. Mentalerklæringens konklusion kan fx være, at en sigtet har været sindssyg på gerningstidspunktet, og den pågældende sindssygdoms beskaffenhed søges så vidt muligt beskrevet i erklæringen.

I erklæringen tages der også stilling til, om det ud fra lægelige og sikkerhedsmæssige betragtninger kan anbefales at anvende særforanstaltninger (se behandlingsdom), hvis den sigtede domfældes. Mange mentalerklæringer forelægges Retslægerådet til udtalelse, før de anvendes i retten.

Mentalundersøgelse foretages af en psykiatrisk speciallæge, der i Danmark ofte er tilknyttet Justitsministeriets retspsykiatriske klinik i København eller sygehusenes retspsykiatriske afdelinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig