Gentagelsesvirkning, den retlige konsekvens af, at en lovovertræder tidligere er fundet skyldig i et strafbart forhold. I gentagelsestilfælde bliver der ved straffens udmåling ikke tale om den "rabat", som normalt gives, når der under en sag anlægges en samlet bedømmelse af flere forhold. Ofte vil gentagelsesvirkning snarere være strafskærpelse enten inden for normalstrafferammen eller ved anvendelse af udvidede strafferammer, hvis anvendelse i almindelighed kun kan finde sted inden for fem år efter enten udståelse, eftergivelse eller bortfald af straffen for det tidligere pådømte strafbare forhold.

En betinget dom har en særlig gentagelsesvirkning inden for en vis prøvetid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig