Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Straffeloven

Oprindelig forfatter Greve Seneste forfatter Redaktionen

Straffeloven, af 1930 med senere ændringer er inddelt i en almindelig del, §§ 1-97c, og en speciel del, §§ 98-306. Den almindelige del behandler de almindelige strafbarhedsbetingelser og sanktionerne; disse regler gælder også ved anvendelsen af straffebestemmelser i andre love, fx Færdselsloven og skattelovene. Den specielle del beskriver de alvorligste forbrydelser, fx drab, brandstiftelse, vold og tyveri.

Den første danske straffelov var 6. bog i Christian 5.s Danske Lov af 1683. I 1866 blev den erstattet af Almindelig Borgerlig Straffelov. I 1905 nedsattes en kommission, der skulle gennemgå loven, men først i 1930 indførtes en ny Borgerlig Straffelov, der trådte i kraft i 1933. I 1992 ændredes lovens titel til Straffeloven. Loven er under løbende revision, således at kun en mindre del af den ikke er blevet ændret siden 1930.

Strafbarhedsbetingelser

De betingelser, der skal være opfyldt, for at strafansvar kan pålægges, har, siden oplysningstidens idéer slog igennem, været, at gerningsmanden har tilsidesat en ved lov fastsat straffebestemmelse, og at han herved har udvist personlig skyld ... Læs videre om strafbarhedsbetingelser.

Annonce

Straffrihedsgrunde

Subjektive straffrihedsgrunde vedrører gerningsmandens person og omfatter navnlig ung alder, idet handlinger, der er begået af børn under 15 år, ikke straffes, jf. Straffeloven § 15, og psykisk unormalitet, idet gerningsmanden ikke i gerningsøjeblikket må have været utilregnelig, jf. Straffeloven § 16 ... Læs videre om straffrihedsgrunde.

Strafudmåling

Straffen fastsættes af retten inden for den strafferamme, der er fastsat for den lovovertrædelse, som gerningsmanden er fundet skyldig i. Strafferammen kan fx være bøde eller fængsel med angivelse af den maksimale længde af fængselsstraffen ... Læs videre om strafudmåling.

Strafforhøjelse

Under særlige, skærpende omstændigheder kan der idømmes en højere straf end den straf, der fremgår af strafferammen for den pågældende forbrydelse ... Læs videre om strafforhøjelse.

Strafnedsættelse

En mildere straf end den straf, der følger af strafferammen, kan være begrundet i omstændigheder ved handlingens foretagelse eller gerningsmandens personlige forhold, der medfører, at forholdet i det konkrete tilfælde anses for mindre strafværdigt ... Læs videre om strafnedsættelse.

Strafbortfald

Retten kan lade straffen bortfalde, selvom den tiltalte er skyldig, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der efter Straffeloven kan medføre, at der ikke skal idømmes straf ... Læs videre om strafbortfald.

Strafudsættelse

Straffen kan udsættes på betingelse af, at den dømte undergiver sig behandling mod spiritus- eller narkotikamisbrug eller psykiatrisk behandling ... Læs videre om strafudsættelse.

Strafophør

En straf ophører, når den er udstået, eller hvis der er sket benådning ... Læs videre om strafophør.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Greve: Straffeloven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165615