Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

plyndring

Oprindelige forfattere Hertz og NiChr Seneste forfatter Redaktionen

plyndring, tilegnelse af andres ejendele ved anvendelse af vold eller trussel om vold. Plyndring af en besejret magts civilbefolkning var tidligere et almindeligt led i krigsførelsen og har formodentlig været det egentlige hovedformål med adskillige krige. Dog har de europæiske magter siden 1700-t. officielt taget afstand fra plyndring; i Genèvekonventionen af 1949 og Konventionen af 1954 om beskyttelse af kulturminder forbydes plyndring, men krigsførende magter indrømmes stadigvæk adgang til at rekvirere fx levnedsmidler hos civilbefolkningen i okkuperede områder. Krav om krigsskadeserstatning og tilegnelse af krigsbytte vil kunne antage karakter af plyndring. De senere års konflikter, fx Iraks besættelse af Kuwait i 1990 og borgerkrigene i Sri Lanka og i Eksjugoslavien, har vist eksempler på systematisk udplyndring af den besejrede part.

Ifølge Militær straffelov af 2005 er plyndring en røverilignende forbrydelse, hvorved krigsfrygt eller frygt for tilstedeværende tropper udnyttes til at berige sig selv eller andre.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Hertz, Niels Christiansen: plyndring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143058