• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

demarkationslinje

Oprindelig forfatter FA Seneste forfatter Redaktionen

demarkationslinje, (af fr. démarcation 'afgrænsning'), midlertidig afgrænsning, som adskiller områder under forskellig jurisdiktion i modsætning til grænser, som endeligt afgrænser en stats territorium. Demarkationslinjer kan adskille stater, men kan også vedrøre fx besatte områder eller områder, som tilstræber udskillelse som selvstændig stat. I forbindelse med væbnede konflikter kan en demarkationslinje fastsættes i en våbenstilstandsaftale eller en fredstraktat. Ved våbenstilstandsaftaler blev der fx fastsat demarkationslinjer mellem Indien og Pakistan i 1949 og mellem Syd- og Nordvietnam i 1954.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Abrahamsen: demarkationslinje i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62942